Koncertforeningen Sun Ship har programmet klar for deres kunstnere, som spiller til dette års jazzfestival rundt omkring i Århus
Sun Ship, som er en århusiansk koncertforening for utraditionel jazzmusik, har nu deres program klar til Aarhus Jazzfestival 2010.
Det drejer sig om en række af både kendte og up and coming kunstnere, som vil optræde rundt om i Århus i perioden 12.-15. juli. Blandt de mere kendte ansigter kan Marilyn Mazur (billedet) og Jakob Buchanan Kvartet nævnes, men Sun Ship har også fået fingrene i Lars Fiil Kvartet, der vandt dette års "Ung Jazz" konkurrence, og det dansk/norske orkester Angel.
Sun Ship skriver i en pressemeddelelse: "Sammen med vores Parker/Wooley/Corsano-koncert må Angel være årets Sun Ship-bud på den oplevelse, der ryster. Angel er fri jazz, noise og heavy metal-inspireret!"
Selv beskriver Sun Ship deres koncertforening som én, der "præsenterer bands, der spiller originale kompositioner, og som står i kontrast til den mere traditionelle jazzmusik. Det vil ofte være grænseoverskridende musik, som bryder med de gængse normer og standarder indenfor jazzmusikken."
Sun Ships program for Aarhus Jazzfestival ser ud som følger:
Lars Fiil Kvartet
Mandag d. 12/7 på Lobby kl. 17
Entré: 60/80
Jakob Buchanan Kvartet + Evan Parker / Wooley / Corsano
Mandag d. 12/7 på Voxhall kl. 20
Entré: 120/160
Jacon Anderskov - Agnostic Revelations
Tirsdag d. 13/7 på Voxhall kl. 20
Entré: 110/140
Angel
Torsdag d. 15/7 på Lobby kl 20
Entré: 80/100
Stork
Torsdag d. 15/7 på Lobby kl. 22
Entré: 80/100
Entrepriserne angiver forsalg/dørsalg. Du kan købe billetter via de respektive spillesteder.