Nu er alle bands til Ofelias Fredag koncerterne på Skuespilhusets strandscene offentliggjort
Efter at bands som Coco Moon, Ginger Ninja og The Green Lives har stået for underholdningen de første fredage i juni måned på Skuespilhusets strandscene, er det nu fastlagt, at det er Stoffer & Maskinen (billedet), der skal runde juni måned af med en koncert fredag den 25.
Ofelias Fredag fortsætter dog ufortrødent sommeren igennem med gratis koncerter til "Danmarks største fredagsbar", og herunder er en komplet liste over alle de bands, der kommer forbi hver fredag kl. 17:00.
25. juni: Stoffer & Maskinen
2. juli: Anna Rosenkilde
9. juli: Freja Loeb
16. juli: The Bronson Brothers
23. juli: Alcoholic Faith Mission
30. juli: Kandy Kolored Tangerine
6. august: Quadron
13. august: Kasper Spez
20. august: Sebastian Lind
27. august: Les Aventures de Commander Flash
3. september: Ignug, Hunch Bettors og Mescalin Baby
Ofelias Fredag er et samarbejde mellem Bandbase, Det Kongelige Teater, Tuborg og Tuborgfonden. Samarbejdet startede allerede sidste år, hvor blandt andre CODY, The Rumour Said Fire, Birk Storm og Hannah Schneider optrådte. Alle koncerter foregår på Ofelia Beach, Sankt Annæ Plads 36, København, og løber af stablen klokken 17.00. Koncerterne er som nævnt gratis, så der kan ikke sikres adgang andet end ved at møde op.
Øvrig information kan findes på koncertrækkens hjemmeside: www.bandbase.dk/ofelia.