Nyhed

Starbucks udgiver indie-soundtrack til Valentines Day

Navne som Spoon og José González har indspillet kærlighedssange til ny kompilering

Kaffeentusiasterne fra Starbucks fik i 2005 den geniale idé at udgive et alternativt soundtrack op til Valentines Day. Konceptet gik ud på, at en række kærlighedssange skulle omfortolkes, og nu er næste kapital klart i form af udgivelsen "Sweetheart 2010".

Allerede tilbage i 1999 købte Starbucks "Hear Music", et label, der indtil da var navnet på et magasin i Cambridge. Starbucks' intention var derimod at anvende Hear Music i forbindelse med detailhandel, hvor de kunne sælge musik, samt som pladeselskab, hvor de kunne distribuere deres egne cd'er. På Hear Musics udgivelsesrepetoire finder man eksempelvis en live version af Alanis Morissettes "Jagged Little Pill" samt Joni Mitchells plade "Shine", der dengang stod som den første udgivelse i næsten ti år med nyt materiale fra Mitchell. Altså tager Hear Music sig gerne af eksklusive udgivelser.

Sideløbende med har Starbucks produceret compilations med forskellige alternative kunstnere, som laver covernumre af forskellige klassikere. Den første kom på gaden i 2005 og hed "Sweetheart". Herpå fandt man blandt andet en coverversion af Bob Dylans "Blood On The Tracks" fortolket af Neko Case og et covernummer af The Smiths' "There Is A Light That Never Goes Out", som blev sunget af Joseph Arthur.


Sidste år udgav Starbucks en efterfølger til debuten kaldet "Sweetheart: Our Favorite Artists Sing Their Favorite Love Songs". Denne indeholdt blandt andre et cover af a-has "Take On Me", genfortolket af A.C. Newman, samt en version af George Harrisons "Your Love Is Forever" sunget af Ben Bridwell fra Band Of Horses.

Nu er Starbucks klar med en splinterny udgivelse, som alverdens kærestepar kan nyde på Valentines Day, og den hedder "Sweetheart 2010". Herpå finder man eksempelvis Spoon, der har indspiller det gamle The Damned-nummer "Love Song", The Zombies' "You Make Me Feel Good", som er taget under kærlig behandling af Yo La Tengo samt Bob Dylans "Spanish Harlem Incident", som indfinder sig hos James Mercer fra The Shins, der har taget sin bror Robert med på nummeret.

Udgivelsen er allerede sat i salg på iTunes, og tracklisten finder man nedenfor.


Sweetheart 2010:

01 José González: "Hand on Your Heart" (Kylie Minogue cover)
02 Grand Archives: "Cupid" (Sam Cooke cover)
03 James Mercer & Robert Mercer: "Spanish Harlem Incident" (Bob Dylan cover)
04 Spoon: "Love Song" (The Damned cover)
05 Elvis Perkins: "Teneme en Tu Corazon (Keep Me in Your Heart)" (traditional)
06 The Long Winters: "Give Me All Your Lovin'" (ZZ Top cover)
07 Yo La Tengo: "You Make Me Feel Good" (The Zombies cover)
08 Céu: "Eu Amo Você (I Love You)" (Tim Maia cover)
09 Diane Birch: "I Go Crazy" (Paul Davis cover)
10 Jason Collett and Zeus: "Every Night" (Paul McCartney cover)
11 The Avett Brothers: "I Love" (Tom T. Hall cover)
12 Mates of State: "Long Way Home" (Tom Waits cover)
13 Angelique Kidjo: "Ne Me Quitte Pas (If You Go Away)" (Jacques Brel cover)
14 Hey Marseilles: "True Love Will Find You in the End" (Daniel Johnston cover)

ANNONCE