Nyhed

Starfighters-finalister fundet

Der er nu blevet fundet otte finalister til årets Starfighters-finale

For syvende år i træk vil Starfighters-finalen blive afviklet onsdag på Danmarks Smukkeste Festival. Det er P3, GAFFA, bandbase.dk og festivalen selv, der på basis af indsendt materiale har valgt otte navne ud, der skal dyste om titlen som årets Starfighter samt præmier som 100.000 kroner til karrierefremmende formål, koncerter med honorar på dette og næste års udgave af Danmarks Smukkeste Festival og meget mere.

Sidste års vinder var Didium And The Black Bonnie Picture (billedet), der debuterede i år med albummet "Whimsical Beauty". Dette år skal vindere findes blandt følgende otte finalister (i alfabetisk rækkefølge):

Bodebrixen
Darling Don't Dance
Den Anale Fase
The Green Lives
Kings Light Infantry
Oh Stacy
The Village Idiot
Voodoom


Som altid giver de otte bands koncert på festivalen dagen inden den officielle åbning, og efter de otte koncerter vil en jury bestående af Henrik Povlsen (P3), Peter Ramsdal (GAFFA), Rasmus Ardahl (Bandbase.dk) og Claus Visbye (Danmarks Smukkeste Festival) finde en vinder.

Lyt til de otte finalister her:


ANNONCE