Nyhed

Fabolous-turbus stoppet med kæmpeladning marihuana

Den amerikanske rappers bus indeholdt hele 225 kilo sjov tobak

Den amerikanske rapper Fabolous er endnu engang kommet i mediernes søgelys, efter at hans tourbus er blevet stoppet med intet mindre end 225 kilo marihuana og 38.000 kroner i kontanter, skriver theboombox.com.

Der er nu ikke noget nyt i, at en amerikansk rapper har så mange penge med sig eller ryger lidt fjolletobak, men marihuanaen har næppe været til eget forbrug - og begge dele blev konfiskeret af politiet i Phoenix, Arizona.

Fabolous var dog ikke selv med i bussen og blev derfor ikke anholdt. Chaufføren, som blev anholdt og sigtet, har dog har oplyst til politiet, at det var John "Fabolous" Jackson, der bad ham om at køre stofferne til Boston.

Fabolous har tidligere været kædet sammen med organiseret kriminalitet i New York, hvor rapperen stammer fra, og han menes at have sin egen bande ved navn "Street Family".

Som så mange andre rappere blev han for nogle år tilbage skudt ned, men overlevede attentatet.

ANNONCE