Nyhed

Guided By Voices udsender ny dvd

Bob Pollard har samlet en lang række liveoptagelser på dvd'en "The Devil Went Home And Puked"

Den amerikanske lo-fi gruppe Guided By Voices lukkede butikken i 2004, men bandets hovedmand, Bob Pollard, har ikke sat tempoet ned af den grund, og siden da er kommet omkring tyve udgivelser fra sangskriveren enten under eget navn eller via et af hans mange sideprojekter.

Nu har Pollard været en tur i arkiverne og har sammensat en dvd, der indeholder liveoptagelser fra perioden 1994-2009 med både Guided By Voices og også nogle optagelser fra soloshows. Dvd'en har fået titlen "The Devil Went Home And Puked" og udsendes 20. oktober.

Udover liveoptagelserne får man også optagelser med GBV i studiet samt ni musikvideoer både med GBV og Pollards andre projekter.


Udgivelsen følger op på tidligere dvd'er med opfindsomme titler som "Some Drinking Implied" og "The Who Went Home And Cried", og de får nu altså følgeskab af "The Devil Went Home And Puked" som udsendes 20. oktober.

ANNONCE