De debuterende country-rockere spiller tre afdæmpede koncerter i København
Med debut-albummet "In Every Seaport Town" i bagagen tager Southern Gothic Tales nu på en mindre akustisk turné i november måned.
"In Every Seaport Town" scorede fire flotte stjerner i GAFFA, der noterede sig inspiration fra navne som Beck og Ryan Adams & Jayhawks.
De tre kommende koncerter vil fokusere på den mere stille og afdæmpede side af Southern Gothic Tales' repertoire. Til det formål suppleres Anders Hvelplund Riis og kompagni af en violin, en cello, en klarinet og sangerinden Camilla Munck, der skal bringe nye sider frem i sangene.
14. november kl. 21.00 - Cafe Selina, Kbh
25. november kl. 20.00 - Trinitatis Kirke, Kbh
26. november kl. 20.00 - Tjili Pop, Kbh
Hvis man ønsker at høre Southern Gothic Tales i sin normale opsætning, hvor også de mere rockede og skæve roots sange indgår, må man vente til foråret, hvor bandet drager på en længere turné.