Nyhed

Carla Bruni på vej med nyt

Den franske præsidentfrue og sangerinde udgiver sit tredje album 11. juli

Den fransk-italienske sangerinde og eks-fotomodel Carla Bruni har på det seneste fået mest opmærksomhed for sit nylige giftermål med den franske præsident Nicolas Sarkozy. Hun har dog ikke helt glemt at lave musik. Faktisk er hun vej med sit tredje album, ”Comme Si De Rien N’Était” (”som om der intet var”), kun lidt over et år efter udgivelsen af forgængeren ”No Promises”.

Hvor ”No Promises” havde engelske tekster, som alle var digte af engelsksprogede poeter som Christina Rossetti, Wystan Hugh Auden, Emily Dickinson, William Butler Yeats og Dorothy Parker, er det nye album som debuten på fransk og med både tekster og musik af Bruni selv. Hun har dog fået hjælp til to sange, som er co-skrevet af henholdsvis forfatteren Michel Houllebecq og sangeren Julien Clerc.

Brunis to første album "Quelqu'un M'a Dit" og "No Promises", har begge været store succeser. Sidstnævnte har hidtil har solgt 380.000 eksemplarer, primært i Frankrig. Samtidig fik ”No Promises”-albummet flotte anmeldelser, blandt andet de maksimale seks stjerner i GAFFA og følgende ord fra anmelder Leonora Christina Skov: ”Brunis stemme har aldrig decideret brilleret ved sin kraft, men snarere med sin inciterende, hæse klang, der lader ordene med langt mere betydning, end de har på papiret.”


Den første single, "L'Amoureuse” og den tilhørende musikvideo, er på gaden 11. juli.

Efter Carla Brunis ønske går overskuddet fra albummet til velgørenhed, nærmere betegnet organisationen Fondation de France, der støtter uddannelse, kunst, videnskab og socialt arbejde.

Tracklisten til albummet er som følger:


1- Ma Jeunesse
2- La Possibilité D'Une Île
3- L'Amoureuse
4- Tu Es Ma Came
5- Salut Marin
6- Ta Tienne
7- Péché D'Envie
8- You Belong To Me
9- Le Temps Perdu
10- Déranger Les Pierres
11- Je Suis Une Enfant
12- L'Antilope
13- Notre Grand Amour Est Mort
14- Il Vecchio E Il Bambino


Carla Brunis hjemmeside

ANNONCE