Razbojnika har meldt afbud og erstattes af den amerikanske sangskriver
Den danske gruppe Razbojnika har meldt afbud til Copenhagen Jazz Festival, men det er lykkedes arrangørerne at finde en mere end værdig erstatning.
Den kommer i form af en koncert med amerikanske Sam Amidon, der medbringer multiinstrumentalisten Shahzad Ismaily til koncerten på Huset i Magstræde.
Amidon udgav tidligere på året albummet "All Is Well", der modtog seks stjerner af GAFFAs anmelder, der kaldte pladen "et forrygende flot og usigeligt rørende værk".
Sidst Amidon var i Danmark gav han en koncert på Voxhall, og også her var GAFFAs anmelder godt tilfreds med Amidons optræden, der indeholdt smukke og rørende momenter blandet med diskussioner med publikum og break dance.
Nu vender Sam Amidon tilbage til Danmark, og torsdag 10. juli kan han opleves i Musikcaféen i Huset i Magstræde.