Nyhed

Nyt på vej med Plain White T's

De koncertaktuelle amerikanere udsender deres femte album til september

Chicago-bandet Plain White T's har fire plader i bagagen, men fik først deres gennembrud i 2007 med singlen "Hey There Delilah", der har ligget nummer et på hitlisterne rundt om i verden.

Sangen findes sjovt nok oprindeligt på deres album "All That We Needed" fra 2005, men den blev genudgivet i 2007, og derefter inkluderet som bonustrack på gruppens seneste album "Every Second Counts".

Nu er gruppen klar med et nyt album, der skal følge op på gruppens massive succes, og det har fået titlen "Big Bad World".


Over for Billboard beskriver sangeren Tom Higgenson albummet som mere inkluderende end tidligere og fortæller, at punklyden er blevet tonet lidt ned til fordel for en lyd, som også voksne vil kunne lide.

"Den lyder helt sikkert ikke for meget som vores ligesindede, som vores sidste album eller sidste par album har gjort. Jeg tror, den vil stå alene stilmæssigt og er på en måde en hyldest til 50'erne og 60'ernes sangskrivning".

Plain White T's udsender "Big Bad World" 23. september, men inden da kan de opleves, når de 13. august spiller sammen med Alter Me i Amager Bio.


ANNONCE