Nyhed

Super Furry Animals-frontmand går til filmen

Gruff Rhys aktuel med dokumentarfilm og ny soloplade

Frontmanden i det walisiske band, som sidste år udsendte "Hey Venus", har i denne uge premiere på en dokumentarfilm.

I "Separado!", som Rhys har instrueret sammen med Dylan "Gogh" Jones, følger sangeren sine forfædres fodspor på en rejse i sydamerika.

Filmen, der betegnes som en psykedelisk western-road movie, får premiere ved en særlig forevisning i London den første marts. Ved arrangementet vil Gruff Rhys og andre walisiske mjusikere optræde, skriver nme.


Gruff Rhys udgav sidste år sit andet solo-album, som fik titlen “Candylion”. Denne gang gik han stort set væk fra de walisiske tekster til fordel for et engelsksproget udtryk.

Udgangspunktet var egentlig bare, at Rhys ville indspille nogle enkle akustiske numre, inden han skulle i gang med den næste Super Furry Animals-plade. Men projektet voksede i omfang, og numrene blev blandt andet blevet tilført hiphop-beats og progressive folktoner.

ANNONCE