Nyhed

Metalfest på The Rock og Studenterhuset Aalborg

Metalmastodonterne Napalm Death og Suffocation i spidsen for metalfest i København og Aalborg

Vi befinder os absolut i den voldsommere ende af den musikalske skala, når The Rock i København og Studenterhuset Aalborg inviterer til metalfest henholdsvis den 5. juni og 6. juni.

På plakaten er blandt andre Napalm Death (billedet), som med 26 år på bagen er aftenens ældste band. Men også Suffocation er garvede repræsentanter for metalgenren. Dannet i 1990 og med plader som "Effigy of The Forgotten" (1991), "Breeding the Spawn" (1993) og "Pierced from Within" (1995) på samvittigheden er gruppen med Frank Mullen i front notoriske repræsentanter for den såkaldte New York-lyd inden for dødsmetalgenren.

"Souls to Deny" fra 2004 udkom efter en del års stilhed omkring bandet. Da Suffocation sidste år spillede ved Headbanger's Ball i København, var det da også deres første besøg i Danmark siden 1996. Gruppens seneste udspil er den selvbetitlede "Suffocation" fra 2006.


Tredje navn på plakaten er det noget yngre trashmetal-band Warbringer, der blev dannet i 2004 og udsender debutalbummet "War Without End" i begyndelsen af 2008.

ANNONCE