Også Volbeat, Mnemic og Hatesphere er meldt klar til prisuddelingen 17. november
(Billede: Anne Lindfjeld og sidste års vinder for bedste udenlandske album - Satyricon)
Igen i år fejres den danske metalscene til det stort anlagte prisuddelingsshow Danish Metal Awards 2007, der har Carsten Holm fra P3 som vært.
Den musikalske underholdning kommer fra svenske Soilwork, der dukker op sammen med danske Volbeat, Mnemic og Hatesphere plus et surprise act.
De nominerede til de forskellige priser ligger ikke klar endnu, men datoen og scenen er sat, hvilket betyder at showet kan opleves på Amager Bio 17. november.
Billetsalget til DMeA er er begyndt, og billetter kan købes via Billetnet og GAFFA Billet.