Nyhed

Chris Minh Doky på turné i Danmark

Vores største internationale jazzmusiker fejrer fødselsdag med fine gæster

Chris Minh Doky er i Danmark nok mest kendt for de to "Doky Brothers"-album han i 90’erne lavede med brormand Nils Lan Doky, men udlandet har et lidt andet forhold til Chris Minh Doky.

I New York er han nemlig kendt som en nyskabende og ekstremt respekteret jazzmusiker, og mange branchefolk mener, han har overtaget den position, som Niels Henning Ørsted Pedersen havde i 60’erne, som en af tidens største jazzmusikere.

Nu vender Chris Minh Doky så for en stund tilbage til Danmark, og fejrer sin fødselsdag i Vega den 21. februar sammen med kollegerne Cæcilie Norby, Kasper Winding, Natajsa, MC Jabber (Blue Foundation) og Miss Mukupa.


I oktober udgav Chris Minh Doky albummet The Nomad Diaries – et af de sidste album, nu afdøde Michael Brecker nåede at medvirke på. Titlen henviser til, at albummet er skrevet og indspillet på fly, hotelværelser og i studier på Minhs utallige internationale turneer.

Dette nomadeliv får vi mulighed for at følge fra divaneseren, når DR2 i foråret viser et meget personligt portræt af den verdensberømte bassist. Et filmhold har nemlig fulgt Chris Minh Doky de sidste tre år.

Hvis du ikke har mulighed for at fejre fødselsdagen sammen med Minh i Vega d. 21. februar, kan Chris Minh Doky & The Nomads også opleves her:


20-02 Helsingør - Toldkammeret
21-02 København - Store Vega
22-02 Herning - Fermaten
23-02 Ålborg - Skråen
24-02 Århus C. - Train
25-02 Værløse - Galaksen
26-02 Odense M. - Sct. Knuds Gymnasium
27-02 Randers - Tante Olga
01-03 Sønderborg - Sønderborghus
02-03 Rødovre - Viften

ANNONCE