Nyhed

Alan Wilder arbejder på nyt album

Den tidligere Depeche Mode-mand arbejder på et nyt Recoil-album

Alan Wilder er nok stadig bedst kendt fra sin tid i Depeche Mode, hvor han i 1982 erstattede Vince Clarke og medvirkede indtil 1995.

Wilder har dog siden 1986 udgivet soloplader under navnet Recoil, og nu kan hans pladeselskab fortælle, at det sjette Recoil-album er ved at være klart til udgivelse.

Den kommende plade får titlen "Subhuman" og udsendes 2. juli. På pladen får Wilder hjælp af blues-musikeren Joe Richardson, der både bidrager med vokal, guitar og mundharmonika. Engelske Carla Trevaskis bidrager ligeledes med vokal på pladen.


"Subhuman" udgives både som cd, på vinyl og i en speciel dvd-udgave, hvor man får cd'en samt en ambient genindspilning af pladen. Derudover er alle Recoils musikvideoer også inkluderet.

ANNONCE