Den irske sangskriver rammer København 22. marts
Damien Rice debuterede tilbage i 2002 med albummet "O", der genererede hitsinglen "Cannonball", og som vandt ham den amerikanske kritikerpris Short List Music Prize i 2003.
I sidste uge kom så albummet "9", der indeholder singlen "9 Crimes", og den udgivelse skal naturligvis følges op med en turné.
I følge den norske weblog Morgenutgaven bringer den turné Rice forbi København 22. marts. Det er sparsomt med yderligere informationer, men lige så snart vi får bekræftet et spillested og forsalgstidspunkt, skal vi naturligvis nok bringe det videre.