Nyhed

Pixies udgiver ikke flere plader

Frontmand Frank Black understreger dog, at de fortsætter som liveband

Pixies-frontmand Frank Black har for nylig udtalt, at der aldrig vil komme nyt materiale fra Pixies.

Black har ellers forsøgt at skrive nye sange til bandet, men har under processen måttet sande, at resultaterne blev lidt for påtagede og falske i forhold til den originale Pixies-ånd, som man kender den fra slutningen af 80’erne.

Derudover har enkelte medlemmer af bandet også udtrykt, at de ikke ønsker at lave nyt materiale mere, hvorfor Black og co. er blevet enige om fremover kun at fungere som et liveband.


Black understreger dog, at Pixies stadig i høj grad nyder at stå på scenen og give sig fuldt ud, og at fortidens gnidninger med bassist Kim Deal har fortaget sig og er blevet erstattet af en god, fredfyldt stemning hos de efterhånden aldrende rebeller.

Pixies' hjemmeside


ANNONCE