Nyhed

Jazzkoncert til støtte for kampen mod AIDS

Den 13. august vil blandt andet den svenske jazz-stjerne Viktoria Tolstoy stille op i kampen mod AIDS i Lindersvold i Fakse.

Søndag den 13. august vil der i bostedet Lindersvold i Fakse blive afholdt en støttekoncert for kampen mod AIDS i Afrika. Det er en gruppe frivillige, som i oktober skal til Afrika for at arbejde for organisationen TCE (Total Control of the Epidemic), der har stablet arrangementet på benene, og specielt for jazz-yndere bliver der noget at komme efter.

Blandt de optrædende finder man således den svenske jazz-stjerne Viktoria Tolstoy (billedet), der til ledligheden vil blive akkompagneret af en pianist. Derudover vil blandt andet det unge instrumentale jazzband Gustaf Paks og piano-punkbandet Symbios være at finde blandt de optrædende.

Koncerten vil løbe af stablen fra klokken 12.00 til 18.00. Prisen er 300 kroner, og hele overskudet går til TCE. Billetter til arrangementet kan købes vil Billetlugen.


ANNONCE