Bandet har lavet en aftale med Silverline Records
Danske Brimstone Butterfly har netop underskrevet kontrakt med det amerikanske pladeselskab Silverline Records , hvilket betyder at bandets album "Normality Killed The Cat" udsendes i USA, Canada, England og Tyskland i oktober måned. Silverlive Records er et amerikansk selskab, der har specialiseret sig i at udgive albums indspillet i Surround Sound, hvilket betyder, at Brimstone Butterfly kommer i fornemt selskab med navne som Iggy Pop, Motörhead, Bob Marley, Blondie, Sex Pistols og David Bowie.
Albummet blev sidste år nomineret til to priser til American Surround Music Awards, som fandt sted i Hollywood sidste år sammen med navne som Beastie Boys, Beck og The Rolling Stones. "Normality Killed The Cat" udkommer i USA 4. oktober, i Canada 18. oktober og i England og Tyskland 24. oktober, og udgivelserne følges op af turnéer i alle fire lande.