Nyhed

SPOT 11: Fra hjørnerne af pladeselskabernes verdenskort

Et besøg hos de mange små pladeselskaber i Musikhusets foyer fortæller historien om folk i alle aldre, der brænder for de små oplags musik.

Foto: Michael Ersted

- 350 solgte, så er det et hit. Men vi vil da gerne derop, hvor nogle af vores bands sælger 600 cd’er, så udgivelserne i det mindste løber rundt.

Ordene og drømmen om de ”svimlende” salgstal for de kunstnere, der er i stald hos Quartermain Records, kommer fra Morten Søfting, medstifter af det fire år gamle københavnske pladeselskab, som excellerer inden for den alternative indie-rock.


Det, sammenholdt med ønske om at vise omverden, at der eksisterer andet og mere end tidens MTV og P3-takter, gør, at Søfting gerne investerer omkring 40 timer om ugen på pladeselskabet – og hans kæreste bruger omkring dobbelt så lang tid. Kombineret med et arbejde som lydtekniker og morgenrengøring har han til mad og husleje – og det er så afgjort tjansen med støvkludene og gulvmoppen, der er flest penge i. Det selvom der har været pænt med stjernedrys til debut-albummene fra henholdsvis Yellowish og Jacob Faurholt.

- Vi bruger en stor del af året på at forklare, hvor godt musik kan lyde. Men selvom vi da gerne vil sælge en masse plader, så vil jeg faktisk hellere have, at der kommer 200 til en koncert med Yellowish, end at de sælger 200 plader. For det er ude til koncerterne, at man virkelig møder musikken, siger han.

Vi er her endnu
Quartermain Records er ikke ene om buddet – så langtfra. I foyeren kan man finde garagerock, twang, hardcore og indie-rock i alle afskygninger. Cd’er, lp’er, T-shirts med såvel band-logoer som pladeselskabernes egne, gør, at man kan vise sit tilhørsforhold til de mere perifære genrer på mange måder. Og der ligger også flyers til overflod, hvis man vil vide mere om, hvor orkestrene spiller, hvis man vil på pladeselskabernes mailing-liste, eller hvis man bare vil vide lidt mere om, hvem der udgiver hvad og hvornår.


Og så er der også mulighed for at få sig en lille snack fra Barking Records – det gøende pladeselskab, hvis der skal oversættes direkte. Barking Records – Barking Up The Wrong Tree, kunne være selskabets slogan. For Barking Records udsender foreløbig stort set kun bagkataloget med de efterhånden særdeles erfarne rock’n’rollere fra Picnic – og “Barking Up The Wrong Tree” er netop titlen på et af Picnics albums fra den gang, hvor der dårligt nok var tænkt på de yngste af festivalens gæster.

Barking Records er opstået ud fra den endnu ældre ”do it yourself-tankegang”. For når der i 2005 ikke er nogle etablerede pladeselskaber, der tør binde an med Picnics særegne lyd – eller med sideprojektet Baconflex – må bandet jo bare gøre det selv.
- Pladeselskabet er lavet for at udgive den nye Picnic-plade, der kommer til november. Så må tiden vise, hvad det bliver til. Vi kunne da godt forestille os at udgive plader med andre bands også. For det er svært at komme til at udgive noget på de etablerede pladeselskaber, siger Jens Sørensen, der sidste år holdt 25-års jubilæum med Picnic.

- Nu er Picnic jo heller ikke det mest kommercielle, så det er nok ikke ligefrem realistisk, at nogen ville udsende vores plader. Vi er jo ikke ligefrem bandet, der sælger 50.000 eksemplarer af en plade, men det betyder noget at få udsendt en, så vi kan komme ud at spille. Og så for at vise, at Picnic altså stadig er her – dog med enkelte udskiftninger gennem årenes løb, siger han.


Om Quartermain Records en dag signer et band, der bryder 600 eksemplarers-grænsen, eller om Picnic får succes med abummet ”Maximum Misery Tour” må tiden vise. Både Morten Søfting og Jens Sørensen er i hvert fald indstillet på at fortsætte. Aldersforskellen til trods insisterer de to ”pladeselskabs-chefer” nemlig på, at der også skal være plads til musikken fra de yderste afkroge af det musikalske landskab.

SPOT 11


ANNONCE