Nyhed

Gratis smagsprøver på Spot i Stereo Studio

De kommende to fredage vil der være mulighed for at høre fire af årets Spot-navne i Stereo Studio i Århus

I forbindelse med afholdelsen af Spot 11-festivalen den 10. og 11. juni vil der i Stereo Studio i Århus de kommende to fredage kunne opleves i alt fire livearrangementer med artister fra festivalens program.

De fire såkaldte instore-koncerter vil byde på et udvalg af nogle af de mange up-and-coming-navne, der som altid vil være at finde på Spot-festivalen. Således vil henholdsvis Stuen th, Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur og Nikolaj Funch hver især kunne opleves i musikbutikken. Hvem det fjerde navn bliver er endnu ikke offentliggjort.

Alle fire koncerter bliver gratis, og skulle man blive inspireret til at investere i en billet til festivalen, så kan de enten købes i Stereo Studio eller på GAFFA Billet.


ANNONCE