Nyhed

Sublime Exile Recordings fejrer etårs fødselsdag

Det danske indieselskab med Kira And The Kindred Spirits, Pleasure Machine og Racing Ape i stalden har rundet det første år

Pladeselskabet Sublime Exile Recordings, der står bag navne som Kira And The Kindred Spirits, Pleasure Machine og Racing Ape, fejrer i dag et års fødselsdag.

De tre kunstnere, som pladeselskabet repræsenterer, har alle nydt stor succes på P3 og på diverse turnéer rundt omkring i landet. Kira And The Kindred Spirits’ (billedet) debutalbum "Happiness Saves Lives" blev godt modtaget og fik bl.a. fire stjerner her i GAFFA. På Pleasure Machines debutalbum, "Pilot Fatigue", bidrager bl.a. Sune Wagner og Sharin Foo - alias The Raveonettes - som gæstemusikere, og Racing Ape er sidste år blevet kåret til årets talent på P3. Samme Racing Ape er desuden bekræftet til at spille på årets Spot 09-festival i Århus. Alle bands fortsætter på turné i de kommende måneder.

Se dem et af disse steder:


7/3 Kira And The Kindred Spirits - Pumpehuset/København
8/3 Kira And The Kindred Spirits – Stars/ Vordingborg
8/3 Racing Ape - Klauzdal/Herlev
13/3 Kira And The Kindred Spirits - Skråen/Ålborg
13/3 Pleasure Machine - Studenterhuset/Ålborg
14/3 Kira And The Kindred Spirits - Torvehallerne/Vejle
15/3 Kira And The Kindred Spirits - Kulisselagret/Horsens
21/3 Racing Ape - Kulisselagret/Horsens
22/3 Kira And The Kindred Spirits - Månen/Haderslev
29/3 Kira And The Kindred Spirits - Fermaten/Herning
29/3 Racing Ape - Universitetet/Ålborg
4/4 Racing Ape - Gimle/Rosklide
5/4 Racing Ape - Von Hatten/Randers
11/4 Pleasure Machine - Islands Brygge/København
12/4 Racing Ape - Badeanstalten/Slagelse
25/4 Racing Ape - Loppen/København

Et stort tillykke skal der lyde her fra redaktionen på GAFFA.dk til Sublime Exile Recordings.

ANNONCE