Osbourne-parret slår Victoria og David Beckham
I en Valentine's Day-undersøgelse afholdt af babycham.com er Sharon og Ozzy Osbourne med 57 procent af stemmerne blevet kåret som det mest romantiske par.
Om man så kan drage den konklusion, at det ikke slår skår i romantikken, at man i en stof-rus har forsøgt at dræbe sin kone, som tilfældet var med Osbourne-parret i 1989, vides ikke.
Hele listen ser således ud:
1: Sharon og Ozzy Osbourne
2: Victoria og David Beckham
3: Camilla Parker Bowles og Prince Charles
4: Catherine Zeta Jones og Michael Douglas
5: Madonna og Guy Ritchie
6: Steffi Graf og Andre Agassi
7: Jada Pinkett-smith og Will Smith
8: Uma Thurman og Ethan Hawke
9: Keely Shaye Smith og Pierce Brosnan
10: Marge og Homer Simpson
I øvrigt kan det nævnes, at Sharon og Ozzys 18-årige datter Kelly Osbourne har aflyst sin optræden ved musikbladet NME's prisuddeling i aften samt en optræden ved næste uges Brit Awards. Aflysningen skyldes Sharon og Ozzys frygt for et terrorangreb mod England.
Kellys talsperson udtaler: "Kellys forældre var i New York den 11. september, så man kan kun forestille sig, hvordan de føler. Det var ikke en let beslutning, Kelly har tænkt meget over det. Hun er ked af, at hun ikke kan tage til England, da hun havde glædet sig til det. Men ud over hende selv og hendes forældre har hun også et helt crew og bands sikkerhed at tænke på, og hun har besluttet sig for ikke at løbe denne risiko."