Nyhed

MTV Europe Music Awards’ vinderliste

Röyksopp vandt prisen for årets video

Den fulde vinderliste ved dette års MTV Europe Music Awards ser således ud:

Årets gruppe: Linkin Park

Årets R&B-navn: Alicia Keys


Årets popnavn: Kylie Minouge

Årets mandlige navn: Eminem

Årets live-navn: Red Hot Chili Peppers


Årets hjemmeside: www.moby.com

Årets kvindelige navn: J. Lo

Årets nye navn: The Calling


Årets bedste sang: Pink ”Get The Party Started”

Årets bedste hardrock-navn: Linkin Park

Årets bedste dance-navn: Kylie Minouge


Årets bedste hiphop-navn: Eminem

Årets Free Your Mind-pris: F.A.R.E. (Football Against Racism In Europa)

Årets nordiske navn: Kent


Årets rocknavn: Red Hot Chili Peppers

Årets album: Eminem ”The Eminem Show”

Årets musikvideo: Röyksopp: ”Remind Me” (billedet)


Torsdag aften afholdt musik-tv-stationen MTV deres europæiske udgave af MTV Music Awards. Aftenens vært var P. Diddy, der præsterede at holde sine øjne skjult enten med briller eller hat gennem hele showet. P. Diddy havde i dagene op til showet lovet en fest på et højere plan, og gjorde sit til dette ved at være lige så selvudslettende som Liam Gallagher og Muhammed Ali i en spejlsal.

Aftenens store vinder var ikke overraskende Eminem, der løb med tre priser. Eminem chokerede ved ikke at være chokerende, dog skal det nævnes, at han havde skiftet tøj, hver gang han var på scenen, og at han indledte sin live-optræden med at gå ud af et stort skab (indsæt eventuelt selv en sjov bemærkning).

Den på mandag nyt album-aktuelle Robbie Williams spillede sin nye single ”Free” for første gang live ved showet. Af andre optrædende kan nævnes Christina Aguilera, som fremførte sin seneste single ”Dirrty” i et par yderst klædelige og små trusser, hvilket kan betyde, at hun bliver nødt til at vente på, at et af de store modehuse begynder at designe tamponer, før hun kan overgå sin letpåklædthed.


MTV Europe Music Awards vil blive genudsendt hen over weekenden, for sendetidspunkter se her.


ANNONCE