Nyhed

Kelly Osbourne er for meget punk

Og for lidt Britney ifølge Epic

Kelly Osbourne, som udgiver sit debutalbum ”Shut Up” i slutningen af januar, er løbet ind i problemer med sit pladeselskab Epic.

For det første var det overhovedet ikke hendes idé, at albummet skulle hedde ”Shut Up”. Kelly havde i første omgang kaldt pladen for ”Buy Me”, men den titel brød pladeselskabet sig ikke om.

Angiveligt bryder de sig heller ikke om selve pladen, og efter sigende ved radiostationerne heller ikke, hvad de skal gøre med den. Årsag: for rå og punket.


Ifølge Sharon, som, ud over for Ozzy, også er manager for Kelly, siger, at hverken Epic eller de amerikanske radiostationer var forberedt på, hvordan “Shut Up” endte med at lyde. Nme.com skriver, at pladens hårdtslående punkpoplyd giver associationer til Iggy Pop, Hole og The Go Gos og derfor ikke er Britney’sk nok.

Til det siger Kelly: ”Hvis en dreng sang de sange, som jeg har skrevet, ville de blive betragtet som rock og spillet på KROQ og lignende radiostationer. Men fordi jeg er en pige, er det ligesom 'Åh, hun må være pop'. Jeg bliver nødt til at synge fucking dødsmetal og ofre dyr på scenen for at få folk til at opfatte mig som rock, og det synes jeg er ret patetisk og foruroligende.”

You go girl!



ANNONCE