Elektronika og hård rock dominerede sidste aften på Iceland Airwaves.
På den lille klub Thomsen kunne man opleve seks navne fra den mere eksperimentelle ende af Islands elektroniske musikscene. Krilli, Frank Murder, Einoma, Plastic, Biogen og Ilo havde det til fælles, at de var enmandsprojekter som optrådte bag bærbare computere, så koncerterne var afgjort mere et lyt end et syn.
Fremhæves skal Frank Murder som kombinerede industrielle trommeprogrammeringer med brede synthflader. Frank genopfandt ikke den dybe tallerken, men det var sat sammen på en måde som glædede både publikum og GAFFAs udsendte. Frank Murders første album skulle udkomme her i oktober på selskabet Stefnumot Recordings.
Bag Biogen står Sigurbjorn Thorgrimsson, som er en islænding med langt rødt skæg...
Han har tre albums bag sig og har tidligere spillet opvarmning for navne- og artsbeslægtede Biosphere.
Biogen indledte med en lydcollage af den type, hvor det hele lyder som om, det bliver spillet baglæns. Men lige som man troede, at man havde Biogen rubriceret, gennemskares luften i den lille klub med flænsende rytmer. I den abstrakte ende hvor det kræver en specialklasse i dans at bevæge sig til, men Biogen vandt på dynamikken og var aftenens højdepunkt.
Inden for rockgenren var de to mest interessante acts lørdag aften derimod fra udlandet. Sparta fra Texas dannet udaf opløste At The Drive-In og det vanvittige tyske pige-’orkester’ med det sigende navn Chicks On Speed.
Nydannede Sparta, der spillede live for kun 11. gang, var linet op til start med tre guitarer helt oppe på scenekanten. Og fra slag ét væltede en massiv mur af guitarstøj den stopfyldte klub. Bandets lille, spinkle forsanger og de to andre guitarister samt backing’en på trommer og bas spillede supertight, havde styr på eksplosionerne og lod de kompakte energiudladninger styre de stramme kompositioner et sted i retning af Fugasi og The Promised Ring.
Sparta er netop blevet signet til Dreamworks (Universal i Danmark) og har allerede et album på vej. De kan blive et rigtigt interessant bekendtskab.
Tyske Chicks On Speed har til gengæld en del år på bagen og har allerede en trofast kultfollowing til deres kitchede, sindssyge show; tre piger iført kyser og mærkværdige kostumer tegner sig selv i ansigtet, skrigerapper ind i mikrofonerne og slås lidt med nogle ekstremt besynderlige rekvisitter, altimens et simpelt technobeat tordner løs underneden, og pigerne selv tilføjer lidt støj og dyreeffekter. Underligt ja, men et godt show og meget underholdende.
Chicks On Speed er blevet udråbt som et pigeband, der får Atari Teenage Riots til at ligne et gammelmands-barbershop-orkester fra 30’erne. Det gør de ikke! Men som skørt, vanvittigt indslag var de en perfekt afslutning på Iceland Airwaves’ rockprogram i år.
Gaukur á Stöng sluttede lørdag af med festivalens mest prominente klubevent, idet man havde inviteret Andy Weatherall fra England. I det hele taget kulminerede nattelivet lørdag, og folk stod i lange køer udenfor selv den mest undseelige irske pub. Den generele overbelægning tvang den festglade ungdom ud på Reykjaviks gader og torve som genlød af råb og lyden af smadret glas. En lokal bekendt fortalte os, at islændinge først holder op med at feste, når bevillingsloven forbyder dem at fortsætte. Vi tror på det.
Læs i morgen: Stor, samlende billedreportage fra Iceland Airwaves.