I både USA og England den 23. juli
Et af Danmarks allermest skæve og personlige bands, stilkongerne i mystiske Düreforsög, er nu – langsomt – ved at sprede sin rytmiske cancer til hele verden. I hvert fald udkommer bandets sidste album, Exploring Beauty, i både England og USA den 23. juli. Der arbejdes samtidig på spritnyt materiale i det myreflittige band.
Allerede i starten af juli drager orkestret over vandene, til England, hvor de skal lægge lydkulisse til åbningen af en udstilling af kunstneren Thomas Foss Poulsens værk ”Inhaling Human Suffering – Exhaling Well Being – som finder sted i London.
Düreforsög’s talenfulde Adam ”Hash-emil” Bønlykke, er desuden ved at lægge sidste hånd på opfølgeren til kortfilmen Living In Vain. Også opfølgeren har medvirken af (højaktuelle) Liv Corfitz, Zlatko Buric, T. S. Høegh, Peter Peter samt den legendariske københavnske undergrunds-lydmand, Adam Schwartz.
De København-o-file kan møde det højenergiske outfit på følgende steder og tider:
16. juni: Stengade 30
18. juni: Kulcaféen
19. juni: Østerbro Bibliotek
21. juni: Christianshavns Beboerhus