Saxon indtager Amager Bio i det nye år med et show, der blandt andet præsenterer Wheels of Steel i sin helhed
Det engelske rockband Saxon inviterer i forbindelse med en kommende på shows, hvor de spiller 80'er-albummet Wheels of Steel i sin helhed, nogle af deres største hits samt numre fra deres seneste udgivelse Hell, Fire and Damnation (2024). Turnéen tager heldigvis bandet forbi Danmark, når de gæster Amager Bio den 6. februar 2025.
Siden deres debut i 1979 har britiske Saxon stået i front for den såkaldte ”New Wave of British Heavy Metal”. Ved siden af sværvægtere som Iron Maiden og Judas Priest fik de i løbet af 80’erne etableret sig som et af Europas mest succesfulde metalbands.
Bandet blev dannet i 1977’ernes Barnsley af forsanger Peter ”Biff” Byford, guitaristerne Paul Quinn og Graham Oliver, bassisten Steve "Dobby" Dawson og trommeslager Pete Gill og hed oprindeligt Son of a Bitch. To år efter skiftede de navn til Saxon og udsendte deres debutalbum af samme navn i 1979. Året efter udgav de pladen, der kan opleves i sin helhed til næste februar - nemlig Wheels of Steel, der beskrives som bandets store gennembrud og affødte hits som "Wheels of Steel" og "747 (Strangers in the Night)".
Siden gennembruddet har bandet haft en lang og aktiv karriere. De var senest aktuelle med 2024-albummet Hell, Fire and Damnation, der markerer hardrock-monolittens 24. studiealbum. Albummet tager lytterne med på en rejse gennem historiske begivenheder fra både fortid og nutid. De legendariske heavy metal-helte kaster lys over temaer, der på forskellige måder relaterer sig til historiske begivenheder, eksempelvis Stamford Bridge i 1066 og hekse fra Salem i det 17. århundrede.
Bandet har snart 50 års erfaring som gruppe, hvor de, udover at have udgivet en lang række album, også har turneret aktivt de sidste fire årtier. Nu tager de afsted igen, når de gæster Amager Bio i februar, hvor de senest gav koncert i 2022, og "som en velsmurt damptromle mod dårligt humør," beviste, at de stadig står skarpt på metalscenen. Koncerten i 2022 indbragte dem fem stjerner fra GAFFAs anmelder. Bandet har desuden været til stor inspiration for blandt andre Metallicas Lars Ulrich, Slayer, Mötley Crüe, Megadeth med flere og regnes i dag for klassikere indenfor genren.
Billetter kan købes fra den 2. oktober kl. 10.00 via ticketmaster.dk og amagerbio.dk.