Nyhed

Marshall genopfinder klassiske headsets

Major V og Minor IV er Marshalls nye version af deres on-ear og in-ear headsets, og de ser fede ud

Det er ikke så ofte, at Marchall sender nye headsets på gaden, og når de gør det, kan det godt betale sig at tjekke dem ud en ekstra gang.

De to nye headsets, som lydspecialisten har lanceret, er deres trådløse on-ear-headset, der lover over 100 timers spilletid, Major V, og deres in-ear-headset, Minor IV True Wireless, der nok er lille, men som stadig skulle have en stor lyd.

På designsiden har Marshall holdt godt fast i det klassiske udseende, som kendetegner alle deres produkter, men lover, at de samtidig er bygget til at kunne holde til alt, hverdagen kan byde på.


Pasformen skulle være med til at sikre en god akustisk oplevelse, men de skulle samtidig være komfortable nok til at kunne bruges en hel dag.

På betjeningssiden fortæller Marshall, at Major V har fået en M-kontrolknap med funktioner, der kan tilpasses efter behov, og så kan et enkelt klik på M-logoet åbne Spotify Tap. Det er også muligt at bruge den medfølgende app til at justere lyden via en indbygget equalizer.


Headsettet kan oplades trådløst og klar til at understøtte Bluetooth LE Audio, der er den fremtidige standard for trådløs audio.

Minor IV leverer op til 30 timers trådløs musik, og Marshall fortæller, at de har redesignet øreproppen og stilken, så de skulle sidde bedre fast i øret.

En af de spændende ting ved dette nye headset, er at det løbende henter opdateringer ned, og det er endda muligt at udskifte dele af headsettet, skulle de gå i stykker.


Her har Marshall også sikret en understøttelse for Bluetooth LE Audio, og så kan headsettet koble sig til flere enheder via Bluetooth multipoint.

LÆS OGSÅ: Nu kan du streame alle dine analoge kilder til alle smarte højttalere

ANNONCE