Nyhed

Statens Kunstfond uddeler millionbeløb til 76 musikudgivelser

Det kan have stor betydning for ens virke som musiker, hvis man får tildelt støtte fra Statens Kunstfond

En lang række danske musikere kan se frem til en økonomisk håndsrækning fra Statens Kunstfond som i dag offentliggør, at fonden uddeler i alt 3,8 millioner kroner til 76 musikudgivelser på tværs af genrer og stilarter.

"Udvalget har prioriteret at støtte udgivelser, der tager spændende formidlingsmæssige valg og forholder sig aktivt til målgruppe og publikum", skriver Statens Kunstfond selv om udvælgelsesprocessen.

Man kan se, hvilke 73 projekter der har fået støtte på Statens Kunstfonds hjemmeside, hvor man også kan finde tildelingens størrelse. Én af dem som har fået tildelt støtte fra Statens Kunstfond, er den danske musiker Elba som fik tildelt et arbejdslegat for få måneder siden og nu også 40.000 kroner i støtte til en fremtidig musikudgivelse.


- Det er et kæmpe skulderskab, cadeau og faktisk også et rygstød, for det gør, at jeg kan strømline mit virke som musikere endnu mere og bruge tid på det vigtigste, som jo er musikken. Jeg lever i dag af musikken på fuldtid, så når man får tildelt den form for støtte, er det klart, at det selvfølgelig giver en ro. Pengene skal jo komme et eller andet sted fra, og jeg har spillet virkelig mange soloshows for at få hjulene til at køre rundt, og det er også fint nok for en periode, men legatet giver bare mere ro, siger Elba til GAFFA og tilføjer, at støtten fra Statens Kunstfond kan åbne flere døre for hende i fremtiden:

- Tildelingen fra Statens Kunstfond betyder, at financieringen er på plads omkring musikken. Men den kan også ende med at skabe en sneboldseffekt, når jeg søger andre fonde, for så har Statens Kunstfond jo på en måde blåstemplet, det jeg laver.

LÆS OGSÅ: Statens Kunstfond uddeler livslang hæder til Karen Mukupa

ANNONCE