Nyhed

Dua Lipa tilskynder til våbenhvile i Gaza og opfordrer verdensledere til at handle

I et interview med Rolling Stone fortæller Dua Lipa på ærlig vis om sine følelser i forbindelse med Israel-Hamas-krigen, og hvorfor hun har været så aktivt pro-palæstinensisk i årevis.

I oktober 2023 trak Dua Lipa - sammen med stjerner som Ayo Edebiri, Jennifer Lopez og Melissa Barrera - overskrifter efter at have underskrevet et åbent brev til præsident Joe Biden med krav om våbenhvile i Gaza.

Nu ytrer Dua Lipa igen sin holdning til Israel-Hamas-krigen.

I et interview med Rolling Stone den 16. januar fortæller Dua Lipa på ærlig vis om sine følelser i forbindelse med Israel-Hamas-krigen, og hvorfor hun har været så aktivt pro-palæstinensisk i årevis.

"Mine følelser for fordrevne mennesker er meget virkelige og rå, og det er et svært emne at tale om", fortæller hun blandt andet.

"Jeg har det så svært med hvert eneste israelske liv, der er gået tabt, og det, der skete den 7. oktober. Vi bliver nødt til at se på, hvor mange uskyldige mennesker der er blevet dræbt i Gaza, og hvor mange uskyldige civiles liv, der fortsat er ved at blive tabt”, fortsætter hun.

Hertil kommer hun med en stikpille til verdenslederne.

"Der er bare ikke nok verdensledere, der tager stilling og taler om den humanitære krise, der sker, og om den humanitære våbenhvile, der burde ske."

Dua Lipa fortæller endvidere i interviewet, at hun har et behov for at sige fra - ikke kun på grund af den humanitære krise - men også på grund af hendes familiehistorie.

"Min eksistens er ret politisk i sig selv, på grund af det faktum at jeg boede i London, fordi mine forældre rejste fra krigen."  

”Jeg føler med folk, der skal forlade deres hjem. Ud fra min erfaring med at være i Kosovo og forstå, hvad krig gør, er der ingen der virkelig ønsker at forlade deres hjem. De gør det for beskyttelse, for at redde deres familie, for at passe på menneskerne omkring dem - den slags, for et bedre liv. Så jeg føler mig tæt på det.”

Direktør for Kulturmødet Mors bliver ny indholdschef hos Smukfest

ANNONCE