Har du planlagt dit personlige Smukfest-program endnu?
Den gode festivalstemning er så småt ved at indfinde sig på dette års Smukfest, som for alvor begynder i dag (7/8, red.). GAFFAs tidligere anmeldelser og nyheder om de forskellige kunstnere betoner, hvorfor de er værd at opleve på dette års festival.
Dopha:
27-årige Sofie Daugaard Andersen, bedre kendt under kunstnernavnet Dopha, udgav sit anmelderroste debutalbum, The Game i 2021, sin EP Whatever i 2023, og deltog i årets udgave af Toppen af Poppen (2024).
Til hendes firestjernede præstation på Jelling Festival beskrev GAFFAs anmelder hende som "en artist, der formår at gøre det sukkersøde badass og uanfægteligt har hitsikkerheden i sin hule hånd, også på dansk – i særdeleshed på dansk faktisk".
Hendes bagkatalog indeholder nyfortolkninger af danske musikskatte samt numre inspireret af hendes helte Lana del Rey, Taylor Swift og Norah Jones. Tidligere på året udgav hun på dansk, singlen "Puff", der er inspireret af folk-trioen Peter, Paul & Marys klassiske børnesang, "Puff, the Macig Dragon".
Kan opleves her:
Månen, torsdag 22:45
Andreas Odbjerg:
Den folkekære hit-mager har fået æren af at åbne Bøgescenerne i Skanderborgs smukke skov. Odbjerg slog for alvor igennem med hittet "I morgen er der også en dag" og har nu en perlerække af hits i bagkataloget såsom "Stor Mand" og "Hjem fra fabrikken".
Hans debutalbum Hjem fra fabrikken høstede hele 5 fem stjerner - Han udgav den svære toer Un Hommage, som GAFFAs anmelder gav fire stjerner og beskrev albummet som en overbevisende opfølger på det den succesfulde solodebut.
Kan opleves her:
Bøgescenerne onsdag 14:15
Zar Paulo:
De er blevet beskrevet som et af Danmarks bedst bands, og Zar Paulo er med deres liveoptrædener værd at lægge mærke til på årets smukkeste festival - med deres overbevisende optræden på Roskilde festival, hvor GAFFAs anmelder gav dem hele 6 stjerner beviste de hvorfor.
Derudover varetog de opgaven at varme op for Minds of 99 tidligere på sommeren. Bandet har kendt hinanden siden efterskolen, men slog for alvor igennem med den anmelderroste debutplade Elendig Software, der blandt andet indeholder deres store hit "Klap for fædrelandet".
Kan opleves her:
Bøgescenerne torsdag 15:45
Kind mod Kind:
Kind mod Kind gjorde sig særdeles heldigt bemærket ved dette års Roskilde Festival, hvor de scorede topkarakter til deres velbesøgte koncert - og måske er årets optræden på Smukfest 24' den sidste chance for at opleve bandet inden deres karriere for alvor tager fart.
De tidligere på året udgave de debutalbummet </3, der modtog fire stjerner. Derudover har de med "Love Isn't Easy" i samarbejde med den danske popdronning, Medina, vundet indpas i den brede befolkning - bagkataloget består af dansevenlige numre, vores anmelder har beskrevet som lyden af "80'erne set igennem zoomernes linse".
Ligesom Zar Paulo var Kind mod Kind på opvarmningslisten for Minds of 99 tidligere på sommeren.
Kan opleves her:
Månen lørdag 01:00
Pil:
Den danske sangerinde og sangskriver er bedst kendt for "Dronning af Månen", "Nattely" og "Omvendt" i selskab med Andreas Odbjerg, der alle har opnået millioner af streams på spotify.
Hun vandt KarriereKanonen i 2021 samt P3 Talentprisen i 2023 - siden har hun udgivet to albums, Kom Vi flyver, Siger Du (2023) og Hvis Du Tør At Drømme (2024), der begge blev takseret til fire GAFFA-stjerner.
Udover hendes overbevisende vokal og hjerteskærende danske tekster blev Pil nomineret til dette års 12. udgave af Carl Prisen i kategorierne Årets Tekstforfatter og Årets Komponist indenfor børnemusik.
Kan opleves her:
Stjernescenen lørdag 15:30
I ventetiden kan den officielle playliste høres her:
SMUKFEST '24: Fem internationale koncerter du ikke må gå glip af