Nyhed

Musik på budget: Hvorfor vil vi ikke betale for den musik, vi lytter til?

Ny rapport viser, at danskerne elsker musik, men undgår betaling. Hvad skal tjenesterne stille op for at få os til at betale prisen for den musik, vi helst bare hører gratis?

Kantar har netop udgivet en rapport, der kaster lys over den største bremseklods for musikstreaming-abonnementer: forbrugernes pengepung. Økonomiske hensyn er nemlig hovedårsagen til, at 42% af de adspurgte fravælger at betale et månedligt gebyr for musiktjenester. Rapporten, der inkluderer data fra USA, Storbritannien, Danmark og flere andre lande i perioden april til juni 2024, viser, at selvom kombinationen af musik, podcasts og lydbøger kan øge engagementet, forbliver den faste månedlige betaling en knast for mange forbrugere.

På trods af dette ser Kantar et uforløst vækstpotentiale blandt dem, der endnu ikke bruger streamingtjenester, især blandt de ældre generationer. Hele 85% af de ikke-streamende personer udtrykker faktisk interesse i at begynde at streame musik. I kampen om disse potentielle brugere er det ikke kun Spotify, der dominerer scenen. Apple Music, Tidal, Moodagent og YouTube Music er også med i kapløbet.

Netop YouTube Music har oplevet en markant vækst i andet kvartal og er blevet den mest anvendte musiktjeneste lige nu, ifølge rapporten. For at øge konkurrencedygtigheden har andre konkurrenter på markedet måtte justere og tilpasse sig det, de største spillere har lykkedes med. Et eksempel på en sådan tilpasning er, hvordan Tidal tidligere i år valgte at matche Spotify Premiums priser i håbet om at tiltrække flere brugere.


Det ser dog ud til, at mange af os stadig tænker, at dét, der er sparet, også er tjent. For selvom 94% danskere streamer musik, er det de færreste, der vil betale. På trods af at Danmark var det Nordiske land med flest betalende abonnenter, er dette stagneret og 60% af os foretrækker nu tjenesternes gratisversioner, ifølge Digital Music in the Nordics.

Men hvorfor vil vi ikke betale prisen for den musik, vi trods alt gerne vil lytte til?

Det har Kanta-rapporten også et bud. I grove træk handler det om noget så enkelt, at vi måske ikke har råd. Det er nemlig de mange regelmæssige betalinger, der får os til at tøve, når vi i forvejen abonnerer på flere forskellige streamingtjenester, herunder særligt film- og serier. Derfor er prisen en afgørende faktor for mange potentielle brugere, der ikke ønsker at binde sig til endnu en fast betaling.


Fremtiden for musiktjenesterne afhænger af den grund af at evnen til at forstå de behov, forbrugerne har, i forskellige aldersgrupper og regioner, understreger rapporten. De skal dermed kunne skræddersy indhold og attraktive tilbud på trods af prisfølsomhed. Deres fremtidige vækst vil altså afhænge af, hvordan tjenesterne formår at overbevise om, at de er pengene værd.

LÆS OGSÅ: Spotify offentliggør for første gang tal om dansk streamingøkonomi

ANNONCE