Den lille A2D2 Stream gør det muligt at streame din musik til alle WiFi-højttalere fra alle kilder
Det virker måske som en helligbrøde at digitalisere analog lyd for at sende den til en WiFi-højttaler i hjemmet. Men det er ikke desto mindre lige, hvad den lille gadget, A2D2 Stream, kan.
Via de analoge udgange på f.eks. din pladespiller eller cd-afspiller, kan du forbinde den lille gadget, og så kan A2D2 Stream ændre det analoge audiosignal til et digitalt signal. Det signal bliver stå sendt via huset trådløse netværk til den, eller de, højttalere, der understøtter WiFi.
En af de meget spændende ting ved A2D2 Stream er, at den understøtter flere forskellige trådløse højttalere, og at den kan streame til dem alle på samme tid.
Det vil sige, at hvis du både har Sonos-højttalere, Apple Home Pod og måske også højttalere, der understøtter Chromecast, så kan A2D2 Stream sende musik ud til dem på samme tid. A2D2, der står bag den lille gadget, fortæller, at enheden er ganske lille og har et diskret design, så du burde let kunne finde plads til den ved siden af dit musikanlæg.
Den har en 48kHz analog til digital konvertering og kommer med stereo in/out og en 3,5mm line output. Herudover at den også en ethernet-port, hvis du har brug for en trådet internetforbindelse. Prisen ligger på omkring 1.300 kroner, alt efter hvor du måtte købe den lille gadget.
LÆS OGSÅ: Nyt headset får AI for at forbedre brugeroplevelsen