Nyhed

Apple TV vil være den ultimative streaming app

En ny version af app’en Apple TV skal være en samling for alt Apples indhold – siger rygter

Der er forlydender om at Apple er på vej med en stor opgradering til deres app, Apple TV. Tankerne skulle være, at den skal være den centrale hub for alt streaming og digitalt indhold. Apple har længe halvhjertet forsøgt netop det, hvor de integrerer andre digitale tjenester med deres app. Men nu skulle de eftersigende være klar til at tage det næste store skridt.

Det er internetmediet Bloomberg der mener at vide, at Apple er på vej med opgraderingen til deres Apple TV app, både på deres fysiske Apple TV 4K-boks, macs, iPads og iPhones, allerede til december. Rygterne siger også, at deres app på platforme som Amazon Fire Stick 4K Max og Google Chromecast med Google TV får samme opdatering.

Målet skulle være et Apple TV+, der både indeholder alle deres egne streamingtjenester, tredjeparts kanaler – med mulighed for abonnement – såvel som lejet og købt indhold fra iTunes filmbiblioteket.


Det bliver spændende at se, hvor langt Apple TV rent faktisk kommer til at tage deres digitale centralisering af streamingindhold.

LÆS OGSÅ: Ny hardware til indholdsskaberne skal sikre bedre lydoptagelser

ANNONCE