Nyhed

LYT: Ganger synger kærlighedsserenade til den dumme weekend

Det er fredag, og Ganger synger weekenden ind på single

Den danske kvartet Ganger udkommer i dag med en ny single fra deres længeventede andet album. Den nye sang ”Dum weekend” er anden single fra det kommende album Pisk, der er sat til at udkomme i 2023.

Pisk bliver Gangers tredje album og dermed også sidste album i trilogien Mørktropisk. Det første album Mørk (2019) og det andet album Tro (2020) har modtaget strålende anmeldelser fra musikbranchen. GAFFAs anmelder gav det seneste album Tro seks ud af seks stjerner og kvitterede endda med ordene:


"Tro er et af de bedste danske album, nærværende anmelder nogensinde har hørt. Ikke bare i år. Men i det hele taget."

Singlen ”Dum weekend” er i bedste Ganger-stil en kærlighedsserenade til weekenden, branderten og floor. Dum weekend er den slags weekend, der får dig til at vågne søndag morgen og sige: Jeg skal aldrig drikke mere. Men det er også den slags weekend, som du allerede torsdag drømmer om at gentage.

Anden single til det nye album er ligesom den første single Hugo gæstet af Dayyani, hvis nyeste ep Pretty in Defense udkom blot sidste måned. Den modtog fem ud af seks stjerner fra GAFFAs anmelder, som fortæller:


"På Dayyanis nyeste ep mødes hårdtslående og velproducerede popproduktioner i smuk forening med sangskriverkunsten (…) Dayyani markerer sig som en af de bedste spillere i sit felt."

LÆS OGSÅ: FORSIDE-INTERVIEW: "Vi er her for at forandre poppen i Danmark"

 


ANNONCE