Nyhed

FOTOSERIE: Distortion Ø afsluttede med vildt rave

Årets Distortion-festival kulminerede lørdag aften og nat med et kæmpe rave på Refshaleøen

Årets Distortion-festival kulminerede lørdag aften og nat med et kæmpe rave på Refshaleøen som afslutning på den todages Distortion Ø-fest.

Distortions fotograf Mantas Hesthaven har taget en stribe flotte fotos fra festen, og du kan se dem ovenfor.

GAFFAs har anmeldt en stribe af de optrædende på Distortion Ø, nærmere betegnet Charlotte de Witte, 99999999, The Blessed Madonna, Courtesy og Moodymann. Læs vores anmeldelser ved at klikke på de respektive navne.
Et af aftenens øvrige hovednavne var Berlin-baserede Monolink, som spillede på Sunrise-scenen. Monolink spiller store festivaler verden over, og han fyldte pladsen foran Sunrise-scenen med et dansende menneskehav. Monolink vendte i øvrigt tilbage for første gang til Ø, siden han som upcoming artist spillede for et par hundrede på den lille Fire Truck-scene i 2016. 
Sama Abdelhadi spillede et sæt på Rave Stage, hvor den libanesiske dj balancerede hård techno og det melodiske blandet med samples om frihedskamp og håb om en ny fremtid. 
Parisiske Trym lukkede den store rave-scene af med et dansende gulv på blød asfalt, hvor han førte Ø-publikummet ind i solopgangen, inden han lukkede hele festivalen klokken 6 søndag morgen.
Distortion Ø meldte udsolgt for andet år i træk.
ANNONCE