Nyhed

GENFORENING: 00'er-fænomenet S Club 7 tager på turné og teaser ny musik

Den engelske popgruppe fejrer 25-års jubilæum og drager for anden gang på reunion-turné

I 1998 dannede tidligere Spice Girls-manager Simon Fuller den engelske popgruppe S Club 7, som frem til 2003 udgav hits som ”Never Had a Dream Come True” og ”Bring it All Back”.

I år har gruppen 25-års jubilæum, og det fejrer de med en reunion-turné på tværs af England og Irland, mens NME også kan berette, at gruppen leger med tanken om at udvide deres diskografi.

S Club 7 udgav ikke alene fire album over de fem år, de fungerede som gruppe, men var også stjerner i deres egne sit-com tv-serier på BBC ved navn S Club 7 og LA 7. Deres første tv-serie S Club 7 blev en enorm succes og blev set af 90 millioner seere i mere end 100 lande.

I den forbindelse fortæller gruppen også, at reunion-turnéens sætliste kan komme til at indeholde sange fra tv-serierne, der ellers aldrig er blevet performet live før:


- Vi har en masse sange (…), der blev performet på tv-serierne, som vores fans aldrig har set os performe live før, så vi vil gerne høre gennem sociale medier, om der er nogle særlige numre, de ønsker at høre, fortæller Jon Lee.

 


S Club 7 er fortsat i gang med at finde den artist eller gruppe, der skal være opvarmning på deres kommende turné, men Paul Cattermole fortæller, at den hurtigt fremvoksende FLO ville være en fantastisk tilføjelse til deres turné.

Det er ikke første gang, at S Club 7 drager på en genforeningsturné. Det gjorde de også i 2015, hvor der var der tale om en arena-turné gennem UK. Denne gang tilføjer de også koncertsteder i Irland til turnéen, der løber af stablen i oktober måned 2023.

Genforeningsturné 2023


13/10: Liverpool, M&S Bank Arena

14/10: Sheffield, Utilita Arena

16/10: Dublin, 3Arena


18/10: Glasgow, OVO Hydro

19/10: Newcastle, Utilita Arena

20/10: Leeds, First Direct Arena


21/10: Manchester, AO Arena

23/10: Cardiff, International Arena

24/10: Nottingham, Motorpoint Arena


26/10: Birmingham, Utilita Arena

28/10: London, The O2

TEMA: Tilbage til 00'erne


ANNONCE