Nyhed

Nu er Sonos klar med pro-lyd

Sonos vil gøre det lettere at få styr på kommercielle rettigheder, når de bruger lyd

Det er ikke kun hardware, der kommer fra Sonos, som vi ellers bedst kender fra forskellige hardwareprodukter. De har lige lanceret en ny tjeneste, Sonos Pro, en fleksibel softwareløsning, der vil kunne bruges til at afspille musik i virksomhedsmiljøer, eksempelvis butikker, hoteller og restauranter, også på tværs af flere lokationer.

Det er en erhvervsrettet, abonnementsbaseret tjeneste, der bruges til at styre musik, der skal afspilles på en eller flere lokationer. Den holder styr på rettigheder og sikrer, at der ikke afspilles musik, der ikke er tilladelse til. Tjenesten kommer til at fungere med eksisterende Sonos-højttalere og lanceres først i USA, og på et senere tidspunkt kommer den så også til Europa.

Sonos oplyser, at virksomheder via Sonos Pro kan styre lydsystemer, planlægge tidspunkter for afspilning af playlister, give adgang til udvalgte brugere, modtage support og meget mere.


Det bliver også muligt at give adgang til Sonos Backgrounds, et katalog af musik fra uafhængige artister til kommerciel brug. Herudover er der også adgang til at bruge streamingtjenester som Mood Mix, Soundtrack Your Brand og Rockbot.

LÆS OGSÅ: Streamingtjenesten Tidal på vej med hi-res FLAC-lyd

ANNONCE