Nyhed

VIDEO: Adele har det bedst alene med rosé i hånden

”I Drink Wine” er den tredje sang fra det seneste album, der har fået en musikvideo

Adele har delt den nye musikvideo til den seks minutter lange sang ”I Drink Wine,” hvor hun i sin badering flyder gennem en flod og ser sangens tekst komme til live.

Delt latter mellem et par, en lille pige, der håbefuldt kaster sin båd i vandet og en fisker, der forsøger at komme hen til Adele. Men hendes synkronsvømmere stopper ham, og Adele flyder videre alene med sin rosé i højre hånd.


Det er den tredje musikvideo fra albummet 30, hvor også ”Easy On Me” og ”Oh My God” har fået en ledsagende billedside.

”I Drink Wine” var imidlertid faktisk den første video, hun filmede til albummet, har hun delt i et Instagram-opslag. Det var også sangen, publikum hørte til årets Brit Awards, hvor Adele både optrådte og fik priser for årets sang, årets artist og årets album.

”Jeg er meget stolt af mig selv for at stole på min mavefornemmelse og sætte et album ud i verden, som var så personligt for mig. Det er der ikke mange, der gør længere,” sagde hun i takketalen.


GAFFA gav albummet fire ud af seks stjerner, og gav sangen ”I Drink Wine” følgende ord med på vejen:

””I Drink Wine” er en trioliseret klaverbåren soulballade. Intet nyt under solen, men en vis empowering kvalitet i både tekst og melodi skal nok ende med at gøre den til torch song ved kommende koncerter.”

LÆS OGSÅ: Derfor aflyste Adele sit Las Vegas-show i sidste øjeblik


ANNONCE