Nyhed

Dolly Parton i pengeregn: Får over 700 milloner kroner

Amazon-grundlæggeren Jeff Bezos hylder Dolly Parton og giver hende 100 millioner dollar til velgørenhedsarbejde

Countrystjernen Dolly Parton har gennem årerne doneret store summer til velgørenhedsorganisationer. Og nu har hun fået en gevaldig økonomisk håndsrækning fra Jeff Bezos - rigmanden, som i sin tid grundlagde Amazon.

Tanken er derfor ikke, at Dolly Parton skal beholde pengene fra Bezos selv, men derimod at hun skal dele dem ud til velgørende formål. Tidligere har hun givet en million dollar til den forskning, der førte frem til én af covid-vaccinerne - som Parton var en varm fortaler for.

Amazon-grundlæggeren og hans kæreste, Lauren Sanches, har siden 2001 tildelt prisen Bezos Award for Courage and Civility hvert år. Prisen har tidligere blandt andet gået til CNN-kommentatoren Van Jones og José Andrés, hvis organisation hjælper til med madleverancer efter naturkatastrofer.


LÆS OGSÅ: STORT DOLLY PARTON-FØDSELSDAGS-INTERVIEW: Ikon med et enormt hjerte

”Vi er vældigt spændte på, hvad du gør med de her 100 millioner,” sagde Lauren Sanches, da hun overrakte prisen til countryikonet.

Hun beskrev Dolly Parton som ”en kvinde, der er et eksempel på, at kærlighed og medmenneskelighed er en del af alt, hvad hun gør”, ifølge BBC.


”Wow?! Sagde du 100 millioner? Jeg tror på, at folk, som kan hjælpe til, skal lade deres hjerter tale. Jeg skal gøre mit bedste for, at de her penge gøres nyttige,” sagde Dolly Parton.  

Du kan se et klip fra, at Dolly Parton fortæller om sit bidrag til forskningen af covid-vaccinen her:


LÆS OGSÅ: Dolly Parton hjælper med COVID-vaccine: “Spændende fremskridt”

ANNONCE