The Paper Kites’ folk-sange svæver gennem VEGA
Australske The Paper Kites har perfektioneret lyden af skrøbelige, næsten porøse folkrock-sange. De lader deres lyttere flyde med på de langsomt ulmende sange, der lander ømt både i øret og i nervesystemet. I september udgav kvartetten deres seneste langspiller, At the Roadhouse.
Bandet bosatte sig i den lille australske by Campells Creek for at indspille albummet. De overtog en forladt bygning, som de omdannede til deres eget “roadhouse”. Om dagen skrev de sange, og aftenen spillede de gratis koncerter for de lokale. Med sine til tider rå instrumentering får du som lytteren fornemmelsen af, at sangene er blevet til netop for at blive nydt live. På bandets YouTube ligger der liveversioner af albummets 16 sange optaget i Campell Creek.
Bandet har raffineret deres historiefortælling gennem albummet, der er skrevet som et ekspansivt kærlighedsbrev. Længsel og selvrefleksion bliver udforsket i sangene, som en opfølger til On The Train Ride Home fra 2018, hvor samme temaer blevet taget under behandling. Hovedpersonen mister sin store kærlighed i “Marietta”, og de efterfølgende sange behandler den resulterende selvrefleksion, indtil der igen er håb at spore i “Darkness at My Door”. Sidstnævnte slutter albummet af sammen med et gospelkor.