Sidstnævnte har ført hende til gæsteoptrædener på Hav’s store efterårsturné, hvor de bl.a. spillede foran over 10.000 mennesker i Royal Arena, og senest på Northsides største scene til fuldt fremmøde.
I januar udgav Ella Augusta singlen ’Internetsangen’, som siden release har streamet over 800.000 gange og kom i rotation på P4.
Den 3. maj udkom Ellas debut-EP ’Sytten’, hvor nummeret ’Baglæns’ allerede har rundet en million afspilninger. Sangene derfra kunne opleves live, både ved Ellas headliner-debut og til en proppet og anmelderrost koncert på årets SPOT festival.
På scenen i Musikkens Hus kan du opleve den unge sangskrivers musik, flankeret af dygtige musikere, der bringer hendes nærvær og intime stemme frem i lyset.
Anmeldelser
”Mens jeg sidder her, går det op for mig, hvor iørefaldende det hele er. Hele vejen rundt. Og da de går videre til sangen ”Første Dag”, som hun har spillet en del med Benjamin Hav, som virkelig har givet hende livemæssigt nogle kilometer i benene, brillerer hun både i en langsom version af nummeret, og også i originaltempo med rap og sang”.
– GAFFA, SPOT Festival.
“Man plejer at blive siddende. Men så snart Ella Augusta begyndte at synge, fløj publikum op af stolene for at synge sig ind i hver en sang. Og de blev stående. Ekstatiske. Hun var forbløffet. Ikke salen. For hende kommer vi til at høre mere til”.
– Politiken, SPOT Festival.