Dire Straits var et af 1980’ernes største bands, og du kan glæde dig til en perlerække af hits når Skråen præsenterer A Tribute To Dire Straits.
Dire Straits blev dannet af Mark Knopfler, John Illsley, David Knopfler og Pick Withers i 1977 og blev en ren verdenssucces. De har solgt over 100 millioner plader, hvorpå hits som Sultans Of Swing, Walk of Life og Money for Nothing var at finde.
Bandet gik i opløsning i 1995, men deres musik lever videre bl.a. igennem denne hyldestkoncert.
A Tribute to Dire Straits har i Sverige spillet for udsolgte huse med deres Brothers in Arms tour. De svenske gutter, som står bag, har de sidste seks år været overvældet af fantastisk respons fra publikum – blandt under deres besøg i Danmark i 2019. De seks medlemmer har skåret i og finpudset deres show, så koncerten bliver deres største og bedste til dato.
søndag – 08.10.2023 – 18:00 til 20:00