LEDER: ”Jeg havde lyst til at råbe undskyld på vegne af os alle”

Jeg havde ærligt talt ikke de store forventninger – hverken til filmen eller historien om Medina. Som hos mange andre var hendes eksistens, indvirkning og historie gået lidt i glemmebogen hos mig, men min ven havde købt billetter, og jeg tog med.

Da filmen sluttede, havde jeg grædt uafbrudt i en time. Altså sådan hulke-grædt. Snøftet. Kontinuerligt tørret trillende tårer væk fra kinderne. Skulet rundt for at se, om der var andre i salen, der var lige så hårdt ramt af filmen som mig. Det virkede ikke umiddelbart sådan. Men der var også virkelig