Er du sangskriver eller producer, er du klar til at gå all in og gå efter drømmen om at leve af det? Så er Danish Songwriting Academy noget for dig.
Vi er et privat eliteakademi, der ligger lige ved festivalpladsen i Roskilde. Akademiet er etableret i 2021, og er finansieret af den danske musikbranche selv. Vi optager 12 talenter om året. Uddannelsen varer to år, og koster 150.000. Du bor på akademiet det første år, og får dit eget værelse og eget studie stillet til rådighed. Vores tætte samarbejde med branchen betyder, at du bliver connected med etablerede artister, upcoming artister, managers, A&R’s og professionelle sangskrivere og producers fra ind- og udland fra day one. Du skal derfor allerede have skrevet eller produceret sange inden du søger ind.
"The academy is the opportunity that I wish I had, coming in to the business many years ago. Although this type of academy wasn’t available in my music journey, I am just happy to be a part of it now and give back to the future of music. - It is so amazing and inspiring to both teach the talents, and also get to work with them on a professional level. I just try to give them the knowledge I never got coming into the game, and in return they give me the opportunity to meet, listen, and tune in on the next generation of great producers and songwriters."
Brandon Beal Singer/Songwriter/Producer (Lukas Graham, Christopher, Scarlet Pleasure)
"På DSA bliver jeg dagligt mødt af branchefolk, der lærer fra sig af alt hvad de har erfaret gennem deres karrierer, samt får jeg mulighed for at dyrke min passion for musikproduktion. Enten får vi stillet en opgave, hvor vi skal lave en sang med deadline nogle dage senere, ellers laver vi selv musik i vores fritid. Kombinationen af de to har betydet, at jeg har rykket mig enormt meget som producer på forholdsvis kort tid. Derudover får vi undervisning i alt fra sangskrivning til musikjura, så jeg har også fået et stort kendskab til hvordan branchen hænger sammen, og hvordan man skal navigere i den som ny producer. Udover dette, går jeg sammen med 11 andre ildsjæle, der er lige så passioneret som jeg, hvilket er et fantastisk netværk at bruge til motivation og til sparring. Livet på Danish Songwriting Academy har levet op til alle mine forventninger, og jeg kan kun anbefale andre sangskrivere og producere at søge ind!"
Nina Henriksen – Producer Årgang 2
Akademiet handler om at talentudvikle og professionalisere dit talent, så du allerede mens du går på akademiet, kan begynde at arbejde i den etablerede branche. Det sværeste og mest uoverskuelige ved en kreativ branche som musikbranchen, kan være at finde ud af, hvem man skal kontakte for at komme ind. Bliver du optaget på Danish Songwriting Academy, bliver du automatisk en del af og introduceret for den etablerede branche. Akademiet er derfor branchens eget talentudviklingsprogram, hvor de med akademiet ved, hvor de skal kigge hen, når de mangler talent. Både akademiets rektor og akademiets fagansvarlige arbejder med nogle af de største navne på den danske musikscene og akademiet samarbejder også med den svenske etablerede uddannelse MusikMakarna, der har uddannet talent i 23 år.
"Danish Songwriting Academy har givet mig de fedeste værktøjer til min sangskrivning, hvor jeg nu kan gå ind i et studie med fuld selvtillid. Derudover har jeg også fået det vildeste netværk, som jeg kan samarbejde med i fremtiden. Som artist har jeg også fundet min lyd, ved at have arbejdet på mine egne sange, som jeg har skrevet og co-produceret sammen med min medstuderende, Mikkel Broch-Lips."
Aland Zed – Artist & Sangskriver Årgang 1