Sylfide er ikke bange for at ødelægge den gode stemning

På en bund af persiske tæpper dybt inde i institut for X-området står en harpe og venter. Sylfide sniger sig på scenen, og bifaldet udebliver ligesom bare.

Lyden er ret off, idet koncerten går i gang. Det runger, men så falder der lidt mere ro på både den rungende høje lyd, og på det før snakkende publikum. Mens Sylfide giver sig til at stryge sagte på harpen, helt genert, når jeg lige at tænke, at det her bliver lidt af en fuser. Men åh hvor tager jeg