Sort tristesse på sort album starter godt, men fader så til forvirrede forløb
Der er noget interessant over formen "lyrisk beretter", som er en rød tråd i Dean Blunts værker af lo-fi, typisk langsom, eksperimenterende musik, der til tider kan kaldes indie, til tider elektronisk. Med en nærmest talende, lettere reflekterende stemme, der i hans tilfælde får karakter af en ensom
VIL DU LÆSE VIDERE?
Bliv medlem og få adgang til alle anmeldelser, interviews og meget mere eksklusiv indhold på Gaffa.dk
Første måned for 1 kr.
Derefter kun 39 kr./måned. Ingen binding.
- Læs eksklusive interviews med topmusikere
- Læs anmeldelser af alle de vigtigste koncerter
- Læs over 20.000 albumanmeldelser
- Nordisk medlemskab - få adgang til al indhold på GAFFA.se & GAFFA.no
- Få rabat på billetter til koncerter og festivaler
- Få ren musikoplevelse - fravælg forstyrrende annoncer
Allerede GAFFA+ medlem
